Forside

Rejseoplevelser

Billedserier

Her var vi

Rejseoplevelser i Grækenland

Bag hvert et hjørne gemmer der sig noget spændende, så man skal ha' god tid til at fordybe sig i den græske natur, kultur og historie i Halkidiki.

Af Hanne Thoms   

Halkidiki har det hele

Halkidiki i det nordøstlige Grækenland er et utrolig spændende og smukt område, ikke mindst de tre halvøer Kassandra, Sithonia og Athos. Jeg havde ikke forestillet mig, at dette lille græske hjørne indeholdt en så fascinerende historie og storslået natur. Hvor man mindst ventede det, var der unikke og spændende kulturelle oplevelser. Forenet med sol, varme og de mange, dejlige badestrande gav det følelsen af, at Halkidiki har det hele.

Det er en udfordring at finde rundt

I Halkidiki er det svært at se, hvad der gemmer sig bag det næste hjørne. Veje og gader er smalle, landskabet meget kuperet med masser af træer og buske. Vejskiltene er mange steder kun på græsk, andre steder står bynavnene skrevet med vores alfabet nedenunder de græske bogstaver. Bilerne kører tæt og stærkt, og mange steder er der dobbelt optrukne linjer, hvor man ikke må svinge til venstre (krydse vejen). I byerne er der mange ensrettede gader. Man skal være hurtig på aftrækkeren for at finde en parkerings-mulighed.

Kassandra-halvøen er mål for græske turister hver weekend

Der er hektisk trafik og lange køer, når grækerne ankommer fredag aften og tager af sted igen søndag eftermiddag eller mandag morgen. En stor del kommer fra Thessaloniki og tilbringer weekenderne ved strandene på Kassandra-halvøen. Umiddelbart er det svært at skelne grækerne fra turister, især påklædningen er meget europæisk.

Hjemmefra i mere end god tid

Taget i betragtning at det var skolernes første feriedag, så var det sikkert ganske klogt at køre af sted i god tid. Ikke til at vide hvordan trafikken ville være. Vi nåede dog til Hamborg lufthavn allerede inden kl. 9 og skulle først flyve ved 13-tiden, så der var mere end god tid til check-in, en kop kaffe og kiggen sig omkring.

Langtidsparkeringshuset (P9) et par km fra lufthavnen var optaget. I stedet for fik vi en billet til P1 lige ved siden af lufthavnen. Prisen ville være den samme som på P9. Det var dejligt at være i så god tid, at der var plads til det uforudsete, men formiddagen føltes dog alligevel lang.

Sidst på eftermiddagen landede vi i Thessaloniki efter en behagelig flyvetur. Varmen og solen strømmede os i møde, en stor kontrast til det regnfulde og kølige danske vejr. Udenfor ventede en bus, som skulle køre os til de forskellige destinationer. Vi var fremme i Kriopigi på Kassandra-halvøen ved 19-tiden (græsk tid).

Hotel Alexander the Great

Petralona Cave

John havde en fridag og bil til rådighed, så vi valgte at køre til Petralona-grotten sammen med ham. Han havde ikke været der før, og Star Tour kører ikke udflugter dertil.

Petralona-grotten ligger ved foden af Mount Katsika og blev opdaget i 1959 af nogle landsbybeboere, som ledte efter vand. Grotten er 10.000 m3 og fyldt med fantastiske drypsten. Den blev kaldt "De røde klipper" pga. den røde jord, som farver drypstenene. Der er en ca. 1,5 km lang gang igennem grotten, og en temperatur på 15 grader (så husk trøjen).

Fund af menneske-kranie og knogler

I Petralona-grotten fandt man i 1960 et kranie af en 25-35 år gammel kvinde. Hun betegnes som en mellemting mellem Homo erectus og neandertalere. Således havde hun en høj alder i en tid, hvor gennemsnitslevealderen var 18-20 år. Kraniet var dækket af stalagmitter og blev fundet på det varmeste og mest tørre sted i grotten.

Samme sted fandt man spredte nåle af ben, som blev brugt til at holde dyreskind fast omkring kroppen. Grotten har været brugt som menneskebolig, da istiden begyndte, for man fandt også jagtredskaber af knogler og sten samt spor af et ildsted.

Man har også fundet knogler fra hulebjørne, løver, næsehorn, pantere, hjorte, hyæner, ulve og forskellige gnavere. Mange af disse arter er nu uddøde. 

Ved siden af grotten findes et museum, hvor man kan se de forskellige fund, og her er også en model af rummet, hvor man fandt fortids-kvinden.

Datering af fundene i grotten

Den ene teori, baseret på målinger af aminosyrer i kraniet, tyder på, at kvinden har levet for 260.000 år siden. Men videnskabsmanden Aris Poulianos har brugt de nyeste metoder til datering, og har fundet ud af, at kvinden i Petralona må ha' levet for 700.000 år siden, fordi sporene fra ildstedet er mellem 700.000 og 1.000.000 år gamle, dvs. det ældste fund på jorden indtil nu.

Drypstenene er fantastisk flotte

Drypstenene i grotten har mange forskellige former og farver lige fra det hvidlige til det rødbrune. Nogle steder er de store, andre steder små og sylespidse, bare få cm lange. I "Røddernes Rum" former sten-egens tynde rødder et spind dækket af stalaktitter. De helt små stalaktitter, som ligner regndråber, kalder for "Gylden regn".

Afitos ligger på Kassandra

John bor i Afitos, og kørte os lidt rundt i de mange smalle og snoede gader. Der var smukke stenhuse, som har givet byen ry for at være den smukkeste på østkysten af Kassandra. Fra Afitos til Proussou er der en 30 km lang kyststrækning med uafbrudt badestrand. Her kan man finde rigtig mange turister.

Byen blomstrede i det 17. århundrede, og er nu en travl turistby. I 1821 blev Afitos ødelagt af tyrkere. En genopbygning startede efter 1827. Oprindeligt hed byen Athytos, men fik sit nuværende navn i 1946 efter den antikke by Afitos, som blev grundlagt af halkidikere i det 8. årh. f.Kr.

Antikkens Afitos

I det antikke Afitos fandtes helligdomme tilegnet Nymphs, Dionysos og Ammon-Zeus. Under de persiske krige blev beboerne tilbudt at kæmpe på persernes side, fordi de brugte byen som base for den persiske flåde. Senere blev Afitos medlem af det Athenske Forbund og skulle betale en årlig skat på 3 talenter. Under belejringen af Potidea brugte athenerne Afitos som base for deres egne militære operationer. I 348 f. Kr. blev Afitos ødelagt af Philip, men hurtigt genopbygget, hvorefter byen blomstrede i romertiden.

På torvet i Afitos finder man St. Demetrius kirken, som blev bygget i 1858 formet som en basilika med en kuppel.

Restaurant Oalassa ligger på en skrænt helt ud til havet, og det var værd at vente på et ledigt bord. Vi fik rigtig mange forskellige retter: Brød, tzatziki, græsk salat, stegte småfisk, små og store blæksprutter, kødboller, riskroketter og fyldte auberginer. Retterne kom lidt ad gangen, og man tager af det, man vil ha' (så længe der er noget). Grækerne bruger ikke at sende maden rundt, fortalte John. Under middagen ringede John til Stratos, som står for Jeep Safarien. Alt var i orden, så vi kunne aflyse udlejningsbilen mandag.

Vi havde lidt travlt om morgenen. Morgenbuffeten åbnede først kl. 7:30, og senest 8:10 skulle vi stå oppe ved vejen, klar til at blive samlet op af Stratos. Han kom før beregnet, og så gik det ellers stærkt ind ad de små grusveje. Det viste sig, at det var Stratos' søn, som hentede os, og han skulle ud og hente flere deltagere, inden Jeep Safarien kunne begynde. Samlingsstedet var vist nok Kassandria, en by vi gerne ville ha' kigget nærmere på, men det nåede vi aldrig.

Lidt senere stoppede han i en eng, hvor der strømmede en liflig duft ind ad de åbne vinduer. Det var mynte. Hver gang vi kom forbi et sted, hvor der var krydderurter, stoppede han, plukkede et par kviste, så vi kunne se og dufte til dem. Jeg kan desværre ikke huske dem alle, men det var meget interessant at se dem i naturen.

Skovbrande på Kassandra

Det er eftertragtet at få en byggegrund på Kassandra. Imidlertid er det ikke tilladt at bygge, hvor der står træer, og lovgivningen siger, at man ikke må fælde træerne for at skaffe sig en byggegrund. Dette er medvirkende til, at der opstår mange skovbrande (påsatte brande). I området findes 3 vagttårne på bjergtoppene, og der er vagt 24 timer i døgnet, så brandene kan opdages og slukkes hurtigt.

I august 2006 opstod en skovbrand ved byen Polychrono, og den bredte sig til Haniotis. En del turister på feriehotellerne i området blev midlertidigt evakueret, men der var ingen tilskadekomne ved den voldsomme brand, som hurtigt kom under kontrol. I første omgang tog det kun ½ time at stoppe branden ved Polychrono, men så drejede vinden og branden bredte sig til Haniotis. Det lykkedes dog at standse branden ved en kontrolleret afbrænding af et bredt bælte, som hindrede ilden i at vandre videre.

Når man kører rundt i skovene ved Haniotis kan man tydeligt se det afbrændte område. Der er mange afsvedne træer og bare pletter. Man planter ikke nye træer, skoven vokser hurtigere op på naturlig måde, selv om det tager en 10-20 år.

Retsina

Retsina er en hvidvin krydret med harpiks, og vi synes, det smager rigtig godt! Siden antikken har grækerne brugt harpiks til at tætne de vinfade og dyrehuder, som vinen blev opbevaret i. Harpiksen virkede også som konserveringsmiddel. Nogen mener, at grækerne har vænnet sig så meget til smagen, at de fortsat tilsætter harpiks.

Man skærer først barken af pinjetræet og sætter så en plastpose på til opsamling af harpiksen, som lægger sig nederst i posen og stivner. Øverst i posen er der som regel regnvand, som man hælder væk inden brug. Kun en lille del af den indsamlede harpiks bruges som krydderi i Retsinaen. Resten bruges bl.a. til lim og lak. I løbet af nogle år gendannes barken på træerne.

Sct. Pauls kirke

Inde midt i det hele, i nærheden af Kalendra, lå en lille bitte kirke. Kirkeklokken hang i et træ ved siden af kirken. Over indgangen havde svalerne bygget rede, der var to store unger i reden. Hvert år d. 26. april samles landsbyens beboere her. Alle har mad med. Når den ældste kvinde byder præsten et glas vin, starter festen.

På billedet tv. kan man se, at træstammen er hvid forneden. Man smører kalk på for at beskytte træerne imod svamp og biller.

Græsk dans

Efter aftensmaden på Alexander the Great var der græsk dans. Det foregik på en taverne, og man kunne både sidde og nyde danserne, en kande rødvin og lidt frugt imens. Ind imellem deltog turisterne i fælles-danse. Det var meget smukt at kigge på, en dejlig stemning.

Lige inden vi fandt frem til udgravningerne i Olynthos, kom vi forbi nogle ruiner, som jeg fotograferede. Så kunne jeg altid finde ud af, hvad det var, når jeg kom hjem fra ferie. Det viser sig at være yderst interessant, nemlig ruinerne af et kloster og en kirke.

Stedet ligger 4 km nord for Olynthos, og her var der engang en byzantinsk by, som hed Marianà. Sidst i 1400-tallet blev stedet afstået til klostret Athonite af Docheiariou. Det er ruinerne af klostrets tårn, man kan se. I nærheden er resterne af en tidlig kristen kirke tilegnet St. Nicholas. 

Man skal ha' god tid og masser af vand med

Der var temmelig langt at gå fra indgangen til udgravningerne af det antikke Olynthos, ca. 1,5 km.

En grusvej med flotte buske og træer førte dertil, og undervejs var der flere steder overdækkede bænke, så man kunne få sig et lille hvil om nødvendigt.

Det er helt sikkert nødvendigt at ha' masser af vand med på turen, for kiosken findes ved indgangen, hvor der også er et museum. Området er enormt stort, selve byen Olynthos var 1300 m lang.

Olynthos var det vigtigste kulturcenter i Halkidiki i den klassiske tid

Området blev beboet 3000-2500 f. Kr. og var en førende byzantinsk by fra det 7. årh. f. Kr. til perserne ødelagde byen i 479 f. Kr., da den kom i halkidikernes hænder.

Fra 432 f. Kr. var Olynthos sæde for en alliance imellem 32 byer i Halkidiki, og i et århundrede spillede byen en førende politisk rolle i området, indtil den blev ødelagt af Philip 2. i 348 f. Kr.

Der var en bymur rundt om Olynthos, og Olynthios-floden vest for byen gav yderligere beskyttelse. De tre kirkegårde befandt sig udenfor byen. Rester af et byzantinsk tårn er fundet på den sydlige bakke.

Den klassiske by lå på den nordlige bakke

Her var gader og alléer konstrueret i et skakternet mønster, som dannede blokke med ti huse i hver. Mellem husene var der en smal stenbelagt passage, som ledte regnvandet væk fra tagene.

De fleste af husene havde søjlegange på den nordlige side af den indvendige gårdsplads. Man gik ind i huset enten direkte fra gaden eller den sydlige side af gårdspladsen.

I den stenbelagte gårdsplads var der brønde, og vandet blev ført igennem ler eller stenledninger. Søjlegangene var som regel tagbelagte og havde 3 eller 4 kolonner. Herfra kom man ind i 3 eller 4 opholds- og soveværelser.

Det mest højtidelige rum i huset havde mosaikgulv og en platform med træbrikse. Dette rum blev brugt som samlingssted for mændene, men var også familiens spisestue. Mosaikkerne i Olynthos er de ældst kendte i den antikke verden.

I husene var der også køkken, spisekammer, alrum, badeværelse med ler-badekar og omhyggelig udført kloaksystem (tilsyneladende med septiktank og sivebrønd). Endvidere værksteder og forretninger. Hist og her var husene i to etager.

Før perserne var byen på den sydlige bakke

Denne by var bygget, så den passede ind i terrænet, og husene var ikke identiske. Der var lagerrum i kældrene under gaderne og på højdedraget mellem de to bakker.

Nea Potidea

Nea Potidea ligger, hvor Kassandra halvøen starter. Her gravede man i 1930 en ny kanal for at tilgodese skibsfarten. Ordet nea betyder ny, og Nea Potidea blev grundlagt i 1922 på samme sted som det antikke Potidea lå. Den antikke by blev grundlagt omkring 600 f. Kr. af korinterne. Den blev bygget på et strategisk vigtigt sted, hvor man kunne kontrollere indsejlingen i Thermaikos golf. Herfra var der direkte adgang til Makedonien.

Byen har haft en turbulent historie, og den udviklede sig ret hurtigt. Omkring 550 f. Kr. begyndte byen at fremstille sine egne mønter, hvorefter man var i stand til at bygge et skatkammer ved Apollos helligdom i Delphi. På forsiden af mønterne ser man Poseidon, og  på bagsiden en kvindes ansigt.

Efter de persiske krige sluttede byen sig til det athenske forbund. Da athenerne forlangte mere end en fordobling i skat, besluttede Potidea at melde sig ud af forbundet. Det resulterede i to års belejring, hvorefter athenerne indtog byen i 429 f. kr. Indbyggerne blev fordrevet, og byen blev brugt som militærbase under de peloponnesiske krige. Da krigen med athenerne ophørte i 404 f. Kr. vendte indbyggerne tilbage til Potidea.

Allerede i 394 f. Kr. kom byen igen i athenske hænder indtil 387 f. Kr.  Efter at ha' været med i forskellige forbund fordrev Philip 2. indbyggerne i 356 f. Kr., og byen kom under makedonsk herredømme.

Kong Cassander af Makedonien grundlagde i 316 f. Kr. byen Kassandria på ruinerne af Potidea, hvor flygtninge fra Olynthos og indbyggere fra Potideas omegn bosatte sig. Byen blomstrede i den hellenistiske og romanske periode. Der fortælles, at Demetrius byggede 100 skibe på byens skibsværft, og at byen var en af de få i Makedonien, som slog egne mønter.

Goterne forsøgte forgæves at belejre byen i 269 f. Kr., og selv om hunnerne ødelagde byen i 540 e. Kr., blev den genopbygget. I 1400-tallet mistede byen sin betydning, og faldt senere i tyrkiske hænder. 

Kriopigi betyder ”kold kilde” på græsk

Midt i den gamle bykerne er der en kilde, som har koldt vand om sommeren og varmt vand om vinteren. Det siges, at man bliver 100 år gammel, hvis man drikker dette vand. Indbyggerne holder sig i overvejende grad til traditionelt landbrug.

Langs hovedgaden i Kriopigi ligger der både taverner og supermarkeder, og det var nemt at finde en p-plads lige ud for en taverne. Her bestilte vi græsk salat og musaka. Den græske salat består af tomater, agurker, løg, sorte oliven og feta ost, er enormt velsmagende. Derimod kunne jeg ikke lide musaka, det er alt for fedt. Egentlig behøver man slet ikke andet end salat midt på dagen, men vi ville jo også gerne prøve de forskellige græske retter.

Rundt på den sydlige del af Kassandra

Vi fulgte landevejen og kom igennem byerne Polichrono, Haniotis og Pefkohori, et landskab fyldt med træer og "blomstrende" veje, men også et område med rigtig mange hoteller. Ind imellem en kanon udsigt fra plateauerne.

Vi ville gerne helt ud på spidsen af Kassandra, men det var svært at finde den rigtige vej dertil. I første omgang endte vi i Prousou. Vi kom helt ned til stranden, en smuk vig med et rigt badeliv. Snakkede om at bade her, men da vi steg ud af bilen lød tekno-tonerne så højt, at vi ikke havde spor lyst.

Efter at ha' kørt forkert mange gange i Paliouri lykkedes det os at finde vejen ud til spidsen af Kassandra. Her var enormt smukt, det ene frodige bjerglandskab efter det andet og med asfalterede serpentinerveje. En flok geder var ved at spise af et træ helt ude ved vejen, så vi gjorde holdt for at fotografere.

Turen fortsatte tilbage til Paliouri, Agia Paraskevi og videre til Nea Skioni. Her tog vi ind over halvøen til Haniotis. En vej der virkelig kan anbefales at køre. Et fascinerende smukt bjerglandskab med hårnålesving. Jeg ville gerne ha' fotograferet de skarpe sving og dybe kløfter, men vejen var temmelig trafikeret og indbød ikke til parkering de rigtige steder. Ydermere kørte grækerne stærkt (også her), det var med at følge trafikken fremad.

På hjemvejen var vi et smut i supermarkedet i Kriopigi, kiggede på Ouzo og Metaxa og rådførte os med købmanden om det bedste produkt. De grækere, vi mødte, kunne både engelsk og tysk til husbehov. Vi købte også en el-kedel, kaffe, brød og pålæg, så vi kunne få morgenmad og kaffe inden turen til Athos, som allerede startede kl. 7. I øvrigt dejligt at kunne lave en kop kaffe resten af ugen, når vi følte for det, i stedet for at skulle finde en café. John kom om aftenen, og ved 20-tiden spiste vi aftensmad på hotellet. Vi havde booket med halvpension, og kunne lige så godt benytte os af det. Eftersom hotel Alexander the Great lå 1,5 km fra Kriopigi var det fint nok ikke at skulle bøvle med kørsel til en taverne inde i byen. På den anden side var hotellets aften-buffet ikke noget at skrive hjem om.

En morgenstund og formiddag med masser af tid, hvor vi kunne vågne i eget tempo og gøre os klar til turen til Thessaloniki. John havde fridag, men skulle først ordne nogle ærinder, inden vi kunne komme af sted. Han havde kun været i Thessaloniki én gang, var spændt på om han kunne finde rundt derinde (vi synes, det gik strålende).

Thessaloniki er en STOR by, meget større end jeg troede. Der er enormt meget trafik, der køres stærkt, og mange gader er ensrettede. Vi så en del scootere og motorcykler i gaderne, og de kom noget hurtigere frem end bilerne.

John havde næse for at finde en p-plads tæt på seværdighederne. Først holdt han og satte os af, siden mødtes vi på de aftalte steder. Ved én af bymurene skulle vi være klar og hurtige. Her blev vi sat af nær ved et lyskryds, hvorefter John ville køre en runde, mens vi fotograferede. Vi skulle så stå klar næste gang, han kom forbi, og stige på i lyskrydset.

Det sjoveste var, at én af gaderne i nærheden af bymuren var spærret af en parkeret bil, den holdt midt i gaden. John var nødt til at vende om, og forsøgte sig med en stejl udvej (vejen var både smal, med rille i midten og steg ca. 20 %). Det varede lidt, inden hjulene tog fat, dér følte jeg godt nok lidt af et kick, men op kom vi.

Efter rundturen, alle seværdighederne og frokost på en taverne med udsigt over hele byen ville jeg gerne købe nogle øreringe af guld, hvis vi kom forbi en guldsmed. Det gjorde vi, og John satte os af (på den modsatte side). Jeg var lidt betænkelig ved at skulle krydse den seks-sporede vej, noget med at holde øje med trafiklysene og grækernes måde at krydse vejen på. Den unge guldsmed virkede lidt nervøs, da jeg spurgte, om jeg måtte prøve de øreringe, jeg havde kig på. Handlen endte dog med, at vi fik en afslappende sludder, og han anbefalede os at ta' til Sithonia, her var smukkere og flere bjerge end på Kassandra.

Thessaloniki er den næststørste by i Grækenland

Der bor knap 1 mill. mennesker i Thessaloniki. Her findes et af landets mest udviklede områder med moderne industri. Landsdelen har udviklet sig betydeligt indenfor kvæg og fjerkræ, og her produceres korn, nødder, dyrefoder, grøntsager, frugt, olivenolie, kød, honning, voks, læder etc. Havnen er en af de vigtigste i sydøst Europa, og herfra kommer den største græske eksport.

Byen har to universiteter, og Aristoteles Universitetet (95.000 studenter) er Grækenlands største. Kulturlivet er præget af et levende filmmiljø, bl.a. er der to større årlige festivaler, hvor dokumentarfestivalen efterhånden er en af Europas vigtigste. I 2006 begyndte man at bygge en metro, som forventes færdig i 2012. Gamle kristne og byzantinske monumenter i Thessaloniki blev i 1998 tilføjet til UNESCO's verdens-arvsliste. I 1997 var Thessaloniki Europas kulturhovedstad.

Thessaloniki i antikken

Byen blev grundlagt i 315 f. Kr. af kong Cassander af Makedonien, og er opkaldt efter hans kone Thessaloniki. Hun var Alexander den Stores søster. Navnet Thessaloniki (Thessalien og Nike) betyder ”thessaliernes sejr”. Hun fik navnet af sin far Philip 2. af Makedonien, fordi hun blev født samme dag, som han vandt en vigtig sejr.

Lige siden grundlæggelsen har byen spillet en ledende rolle for hellenismen på Balkan. Hellenisme betyder efterligning af grækerne, og er betegnelsen for den græsk dominerede kultur, der opstod med Alexander den Store og fortsatte i århundreder i den romerske kultur.

Thessaloniki under romerne

Thessaloniki udviklede sig hurtigt til en sikker, befæstet by med sit eget parlament (som alle andre græske byer på daværende tid). I 169 f. Kr. belejrede romerne byen, og da kongedømmet Makedonien faldt året efter, blev byen en del af det romerske rige. Under romerne blev Makedonien delt i 4 regioner, og Thessaloniki blev hovedstad i den 2. region. Efter 148 f. Kr. blev de fire regioner forenet til Den makedonske Provins med Thessaloniki som hovedstad. Den nye provins udvidedes til også at omfatte hele det sydlige Grækenland og beholdt sine grænser helt indtil Augustus kom på tronen i 27. f. kr.

Byen beholdt sit græske særpræg og fortsatte med at blomstre i det 1. årh. e. Kr. Sct. Paul valgte at forkynde den nye kristne tro og bygge en kirke i Thessaloniki (50 e. Kr.). Han kaldte byen for kristendommens gyldne bro til Europa. I begyndelsen af det 4. årh. led Demetrius og hans ven Nestor martyrdøden i Thessaloniki. Demetrius blev herefter udnævnt som helgen, og Thessaloniki blev centrum for tilbedelse af ham.

Thessaloniki i den byzantinske periode

Det romerske riges undergang begyndte, da Konstantin den Store valgte Thessaloniki som base i starten af 300-tallet. Han tog 120.000 soldater med til byen og byggede en ny havn med plads til hans flåde på 200 galejer og 2000 handelsskibe. Da Konstantin den Store havde vundet krigen mod romerne, udnævnte han sig selv som enehersker af Romerriget, og kristendommen blev den officielle tro. Byzans skiftede navn til Konstantinopel (i dag Istanbul) og blev hovedstad. Thessaloniki og Konstantinopel var de vigtigste byer i det byzantinske rige, som eksisterede de næste 1000 år. 

Thessaloniki under tyrkerne

I 1453 plyndrede og ødelagde tyrkerne det meste af Thessaloniki. Mange tusinde indbyggere blev fængslet og solgt som slaver. Byzantinske kirker blev bygget om til moskéer. De riges huse blev overtaget af tyrkiske officerer, mens de øvrige huse blev beboet af tyrkere. Langsomt blev Thessaloniki genoprettet, og nok engang blev havnen en af vigtigste på Balkan. I 1500-tallet kom en del jødiske flygtninge til byen. De beskæftigede sig overvejende med handel og søfart. Den lille græske befolkning bevarede håbet om et frit fædreland, og trods fattigdom dannede de oprørsgrupper og små militser. Thessaloniki og hele Makedonien spillede en afgørende rolle i den græske revolution i 1821. Da Emmanuel Papas udløste opstanden i det nærliggende Halkidiki, vendte tyrkerne deres raseri mod de forsvarsløse indbyggere i Thessaloniki (17. maj 1821). Mindst 3000 indbyggere, der iblandt byens spidser, blev slagtet ved Konak (regeringsbygningen), Kanli-Kule tårnet (Det hvide Tårn) og Gregory Palamas kirken. Da massakren og forfølgelserne var ovre, og den nyudnævnte græske stat var etableret, blev der atter fredeligt i Thessaloniki, og byen genvandt sin velstand.  

Alexander den Store

Man kan mærke, at grækerne er meget stolte af Alexander den Store. Rundt omkring findes statuer af ham, fx på hotellet hvor vi boede, også opkaldt efter ham. Vi så statuer af ham på Det arkæologiske Museum i Thessaloniki. Jeg kan huske, at han var med til at tilføje nyt på Luxortemplet i Egypten. Så selv om vi ikke var med på udflugten, der handlede om ham, får han lige et lille kort afsnit her.

Alexander den Store, også kendt som Alexander III, levede fra 356-323 f. Kr. Han var søn af Filip 2. og var konge af Makedonien. I hans storhedstid regerede han over Grækenland, Egypten, Syrien, Libanon, Israel, Jordan, Tyrkiet, Irak, Iran, Afghanistan og Pakistan.

Han fik en grundig træning i retorik og litteratur af sin læremester Aristoteles, som også stimulerede Alexanders interesse for videnskab, medicin og filosofi. Sandsynligvis var det Aristoteles, som gjorde Alexander fortrolig med den græske kultur. Ofte læste Alexander i Illiaden, som han havde fået af Aristoteles, en bog han altid havde under hovedpuden foruden sin dolk. Som dreng deltog Alexander i sin fars kampe om magten i Grækenland. Senere kom han i strid med sin far, og måske var han medskyldig i hans død i 336 f. Kr. Monarkiet i Makedonien var ikke arveligt, men det lykkedes Alexander at blive valgt som konge. Da han kom til magten i en alder af 20 år havde han erfaring i at styre et land, fordi hans far ind imellem havde overladt opgaver til ham.

Alexander var en dygtig soldat, taktiker og strateg, og han betragtes stadig som en af historiens største strateger. Han brugte rytteriet som sit primære kampvåben, og netop denne store bevægelighed gav succes. Det meste af hans tid gik med det store felttog mod Persien. Han ville ha' nyt land til sit rige og grundlagde græske byer de steder, han erobrede. Ind imellem foretog han også erobringer i Fønikien og Egypten.

Ligger på Egnatia mellem Rotunda og resterne af det romerske palads. Triumfbuen var den vestlige del af et overdækket marked, som forbandt disse to bygninger. Den blev bygget i begyndelsen af det 4. årh. til ære for kejser Galerius, da han triumferende vendte tilbage efter sit sejrrige felttog mod perserne. Triumfbuen er dekoreret med marmorrelieffer og guirlander med blade.

Rotunda (Agios Georgios)

Ligger på Egnatia og er en del af Galerius' triumfbue og det romerske palads (Navarinou gaden). Rotunda er en rund bygning med 6,3 m tykke mure og en kuppel på 24,5 m i diameter. Den almindelige opfattelse er, at Rotunda enten var kejserens mausoleum eller et tempel tilegnet guden Cabeirus. Under Theodosius den Store (379-395) blev koret i den østlige niche og det 8 m brede runde tværskib tilføjet. Indvendigt var der udsmykket med farvestrålende marmorbeklædninger og mosaikker. Nogle af dem er bevarede og kan stadig ses.

Det hvide tårn

Kalithea

Kalithea ligger 3 km syd for Afitos. Langs hovedgaden er der rigtig mange taverner og butikker. Prøv The Dolfin, her kan man sidde udenfor og nyde havudsigten, et fascinerende panorama. I en sidegade (på den anden side af hovedvejen) findes gågaden med masser af turisme.

Vest for Ammon-Zeus hotellet (som ligger helt nede ved stranden) har arkæologer fundet rester af et tempel tilegnet den egyptiske gud Ammon-Zeus, som man tilbad i antikkens Grækenland. Et stykke af et vandfad indeholdt en inskription med navnet Ammon-Zeus. Man formoder, at templet blev bygget i det 4. årh. f. Kr. Det havde 6 søjler på den smalle side og 11 på den lange side. Søjlerne var beklædt med kalkstensskaller og stuk. Sidst i det 3. årh. eller først i det 2. årh. f. Kr. blev de udskiftet med marmor. Foran templet var der et rektangulært stenalter dateret til slutningen af det 5. årh. f. Kr.

I romertiden blev templet dækket med jord, og et mindre blev bygget. På øst- og vestsiden af alteret blev der opført noget, som lignede et teater, hvor de troende kunne følge de rituelle handlinger, som fandt sted på offeralteret. Templet er tilsyneladende ødelagt under Theodosius den Store. I dag findes templets platform og området omkring alteret.

Sydvest for Ammon-Zeus templet lå et tempel tilegnet Nymphs og Dionysos. Under udgravningerne fandt man en trappe hugget ind i klippevæggen og ved siden af en drypstenshule. Ovenfor ligger ruinerne af en lille byzantinsk kirke, som blev bygget omkring 1000 e. Kr. af materiale fra de antikke templer.

Dagen sluttede med udendørs buffet på vores hotel Alexander the Great. Umiddelbart skulle man tro, det var dejligt, men der var ret mange hvepse, så jeg kunne ikke sidde stille og nyde maden. Efter mørkets frembrud ved 21-tiden forsvandt de heldigvis.

Store Badedag

Nu er jeg ikke lige den, som gider ligge en hel dag ved stranden. Kan sådan set godt li' at svømme en tur, også at solbade for en stund, men ikke strandlivet "i al uendelighed". Men selvfølgelig skulle vi en tur i vandet og tilbringe et par timer et skyggefuldt sted på stranden.

Strandkanten bestod af meget løs sand, man følte, man sank dybt i, og det blev hurtigt dybt. Vandet var meget varmt og "tungt" at svømme i, mere saltholdig end herhjemme, og fyldt med sten og planter inde ved kysten. Længere ude var vandet klart, og man kunne se havbunden. Selv om vejret var strålende med ca. 32 grader, føltes det varmere under vandet, ikke afkølende, som jeg kender det fra DK. 

Der var ikke ret mange i vandet ad gangen, de fleste lå på liggestole under parasollerne. Noget man skulle betale 6,40 euro for. Vi valgte en plads i baren i stedet for. Købte noget vand til den medbragte ouzo. Og salat ved frokosttid. Og sad så ellers bare og nød det. Resten af eftermiddagen tilbragte vi på terrassen til vores værelse.

Tispouro smager lige så godt som ouzo

Tiden var inde til et tak og farvel for denne gang. Dejligt samvær og mange spændende oplevelser i ugens løb. Højdepunkter på turen var Jeep Safari på Kassandra, sejltur langs Athos, Petralona-grotten, det antikke Olynthos, et smut til Thessaloniki og at bade i Middelhavet.

Heldigvis havde vi elkedlen og lidt NesCafé tilovers, så vi kunne lave en kop kaffe, inden vi skulle med bussen til Thessaloniki kl. 6:40. Vi rejste med det tyske rejseselskab Bucher Reisen. Det er billigere for os at flyve fra Hamborg end Kastrup, fordi vi sparer bropengene, og ca. halv pris for P-hus i en uge i forhold til DK.

Tre tyske rejseselskaber (Neckermann, Thomas Cook og Bucher Reisen) benyttede samme bus til transfer, hvilket medførte, at vi skulle ud på en længere opsamlingstur, som varede i to timer. Flere danske turister var med i bussen, så vi er ikke de eneste, som rejser via Tyskland.

Makedonia lufthavn i Thessaloniki summede af liv denne lørdag morgen, der var lange køer ved check-in, og alligevel gik det rimelig hurtigt, også igennem sikkerhedskontrollen. I følge flybilletten havde vi en lille times tid inden boarding, så vi fandt en café, købte et stort krus kaffe og satte os godt til rette i rygerafdelingen.

Kort efter lød det i højtalerne, at der var boarding ved gate 1. Først troede jeg, at det var en flyafgang før vores, men da de gentog opfordringen til at gå til gate 1, fandt vi det klogest at tjekke. Det viste sig, at vi skulle med, før beregnet. Ikke kun fordi der var bus ud til flyet, afgangen var rykket 10 min. frem.

Vi var så heldige at få anvist en plads ved nødudgangene midt i flyet. Her var masser af benplads, en fornøjelse ikke at sidde så klemt. Efter en behagelig flyvetur landede vi i det kolde nord (15 grader), hjem til regnen igen.