|
|
 |
Girafsprog
- for eller imod |
Berit Mikkelsen mener
(www.beritmikkelsen.dk)
Formålet med ikkevoldelig
kommunikation
Ikkevoldelig kommunikation er
et redskab, hvis formål er at skabe og vedligeholde en
ligeværdig og respektfuld kontakt, som gør det lettere at
have et samspil, hvor alles behov tilgodeses.
Ærlighed og empati er
fundamentet
Modellens to grundpiller -
ærlighed og empati – trænes ud fra et fokus på følelser og
behov. Ærlighed og empati er det fundament, vi står på, når
vi vil tale og lytte fra hjertet.
Træning af et dagligdags
girafsprog
Træningen fokuserer bl.a. på at
få et dagligdagssprog med sig i bagagen, som afspejler og
tydeligt demonstrerer de to kvaliteter
uden at blive filtret ind i
hinandens psykiske liv på ukonstruktive måder.
Bodil Weirsøe mener
(Bodil Weirsøe. Girafsprog. Empatisk
kommunikation i pædagogens arbejde.)
Lovord om girafsprog
Der er sagt
mange lovord om girafsprog, og om dets grundlægger Rosenberg,
men ingen har vel nogensinde skabt noget nyt uden også at
møde kritik.
En meget tidskrævende måde at kommunikere på
Alle kan
nok umiddelbart tilslutte sig, at kommunikation mellem
mennesker bør foregå fredeligt, lyttende og uden fordømmelse,
hvis et fælles grundlag for videre samarbejde er målet.
Samtidig mener vi at kunne konstatere, at en del af
dynamikken i sproget nemt kan drukne i lange empatiske
jeremiader, samt at mange eksempelvis børn vil miste
tålmodigheden og føle sig snakket ihjel. Ydermere synes vi,
at det er en meget tidskrævende måde at kommunikere på, samt
at den nok er mere velegnet i mæglersituationer end i
almindelig samtale. En åben, lyttende, ikke-fordømmende
kommunikation må kunne finde sted på en mindre omstændelig
måde.
Girafsproget som kommunikationsmetode overlever let kritikken
Fra mere
professionel side udtrykker Bodil Weirsøe cand. Phil, er pæd.
og forsker i empatisk kommunikation ved Ålborg Universitet,
sin overordnede begejstring for girafsprog, men samtidig
forholder hun sig kritisk til en del af Rosenbergs teorier
bag metoden. Hun er dog ikke i tvivl om, at girafsproget som
kommunikationsmetode let overlever kritikken og i
sammenligning med andre kommunikationsmetoder har store
kvaliteter.
Tankeprocessen vigtig bag erkendelsen og opfattelsen af behov
Weirsøe
mener bl.a., at det ikke er nok blot at erkende, at der er et
naturligt behov bag enhver følelse og ytring, men at man bør
fortolke sine følelser, acceptere dem og tage ansvar for dem
og dermed få større overblik og mening. Endvidere mener hun,
at det er urealistisk, at Rosenberg i modsætning til
systemisk kommunikation negligerer tankeprocessen som værende
vigtig bag erkendelsen og opfattelsen af behov, og endvidere
påpeger hun det ironiske i, at det kræver så stor tankekraft
at praktisere en metode, der helt ser bort fra tankernes
vigtighed.
En mere realistisk girafmodel
Weirsøe
taler også om vigtigheden af at overveje hvor stor en del af
sit eget og den andens indre liv, det er hensigtsmæssigt at
bringe frem i kommunikationen, et aspekt Rosenberg slet ikke
kan med. Det åbner op for en mere realistisk girafmodel synes
vi, idet det giver mulighed for at have en empatisk
indstilling til det andet menneske og samtidig praktisere
girafsproget, som man finder det praktisk og hensigtsmæssigt
i situationen.
At give empatisk opmærksomhed
Denne
indfaldsvinkel gør det meget mere realistisk at kommunikere
på denne måde med børn, da det rent praktiske i arbejdet som
pædagog kan tilgodeses. F.eks. bliver det muligt og
acceptabelt altid at afveje forskellige mål i en given
situation f.eks. vigtigheden ved at give et enkelt barn stor
empatisk opmærksomhed sammenholdt med, at der er 23 andre
børn, der har brug for opsyn. Girafsprog er en uovertruffen
inspiration til en så empatisk kontakt med andre som muligt
og Bodil Weirsøe konkluderer, at til netop dette formål er
der ingen andre metoder, der er mere velegnet, hvilket vi set
med vore endnu ukyndige øjne han tilslutte os – især med
hendes forslag til en mere åben fortolkning.
|
