Det
kriminalpræventive Råd skriver:
Skolen
som arena for forskelligartede konflikter
Skolen er dagligt arena for
mødet mellem flere forskellige interesser, holdninger og
ideer og bliver derfor også uundgåeligt arena for
forskelligartede konflikter.
Konflikter er en naturlig del af livet
Konflikter er i sig selv hverken 'gode' eller 'dårlige'; de
er en naturlig del af menneskelivet. Afgørende er derimod,
hvordan de håndteres. Desværre udvikler konflikterne sig ofte
i en destruktiv retning; i stedet for at udvikle og styrke
fællesskabet kan de være med til at indsnævre livsmulighederne for den enkelte og gruppen.
Mistrivsel i skolen
De
senere års forskning har påvist, at helt op til 20% af en
skoleårgang ikke har det godt i skolen. Gruppen mistrives på
grund af mobning og udelukkelse fra det sociale fællesskab.
Samtidig viser erfaringen, at selvsamme gruppe af børn og
unge har stor risiko for at udvikle sig i en negativ retning,
og at konsekvensen i sidste ende kan blive kriminalitet,
misbrug, aggressiv adfærd, isolation osv. "
Forstå konflikter som udtryk for uopfyldte eller krænkede
behov
Forståelsen af menneskelige behov udgør nøglen til at åbne
konflikter og til at leve med dem. Ved at forstå konflikter
som udtryk for uopfyldte eller krænkede behov hos én eller
flere parter skabes grundlaget for at søge konflikterne løst.
Håndtering af uenigheder og
konflikter
Optrapning og hårdknuder på
ulvemanér
På ulvemanér er resultatet en optrapning eller
hårdknude. Kommunikationen kan flytte sig fra sagplan til
personplan, hvor det så kommer til at handle om at få ret, om
magt eller at der er noget i vejen med de andre.
Gensidig inspiration i
girafuniverset
I girafuniverset opfattes
uenighed som en rigdom: Frugtbart med flere meninger om samme
sag, forskelligheder kan bruges til gensidig inspiration, der
kan handles ud fra, således at uenigheder ikke udvikler sig
til konflikter.
Girafsprog og konfliktløsning
Girafsprog kan både bruges til
at forebygge konflikter og til at løse konflikter. En
forudsætning er deltagelse af en udenforstående, som har
mæglerrollen og lytter efter/spørger til, sætter fokus på de
impliceredes følelser og behov.
Konfliktmæglerens opgaver:
-
Henter følelser og behov frem
bag vurderingerne.
-
Henter positive og almene
behov frem bag negativt og specifikt formulerede
behovsudsagn.
-
Henter de positive og almene
behov frem bag de formuleringer, der er en blanding af
behov og anmodning.
-
Adskiller følelser fra
oplevelser og synliggøre det bagvedliggende behov.
Åbenhed om ikke-mødte behov
Så længe vi er helt fulde af
følelser, der fortæller om vores egne ikke-mødte behov, er vi
ikke i stand til at forholde os til noget som helst andet –
og slet ikke til andres behov. Først når vi oplever os hørt
og måske mødt, er vi i stand til at være åben for, hvad andre
måske har brug for lige nu.
Synlighed giver mulighed for at
blive mødt på vore behov
Når vores følelser og behov får
opmærksomhed, bliver vi samtidigt bevidste om dem. Denne
synlighed giver mulighed for at blive mødt på vore behov,
giver tillid til, at vore behov er betydningsfulde, vi kommer
til at opleve os selv synlige, værdifulde og i kontakt med
andre.
Fokus flyttes fra personen til
sagen
Det kræver en vis udvikling og
abstraktionsevne samt træning at kunne lytte med girafører og
spørge ind til, når man selv er følelsesmæssigt involveret.
Nysgerrighed og undren samt gætten på den andens følelser og
behov kan være en god indfaldsvinkel, hvor fokus flyttes fra
personen til sagen.
|
