► IVK - IKKEVOLDELIG KOMMUNIKATION 

► ROSENBERGS KOMMUNIKATIONSMODEL  

► KOMMUNIKATION SOM SKABER MURE

► AT IAGTTAGE UDEN AT VURDERE

► AT IDENTIFICERE OG UDTRYKKE FØLELSER

► AT TAGE ANSVAR FOR EGNE FØLELSER

► ANMODNING OM HANDLING

► ØVELSE GØR MESTER

IVK - Ikkevoldelig kommunikation er

Et redskab til empatisk kommunikation

IVK (ikkevoldelig kommunikation) er, idet det bygger på empati (medfølelse/indlevelse), et sprogligt redskab til kommunikation, hvor vi kan udtrykke, hvad der sker/skete, følelser omkring det skete, hvilke behov der ligger bag og en anmodning om handling.

Rosenberg kan tilskrives æren for at have skabt en speciel vej/måde at tale og lytte på. Han udtrykker det med ordene: ”To give from the heart, connecting us with ourselves, and each other in order for our natural compassion to flourish.”

Giraffen som symbol for helhjertet kommunikation

Helhjertet kommunikation og et samspil, der åbner for en dialog er understreget i Rosenbergs bog “Ikkevoldelig kommunikation, girafsprog. Han bruger giraffen som symbol, fordi den er det dyr, der har det største hjerte, og dermed understreges det, at det er et sprog fra hjertet. Samtidig bevirker dens højde, at den har overblik.

Hvordan har du det, og hvad vil du gerne have?

Til toppen

Rosenbergs kommunikationsmodel består af 4 trin,

som har betydning for vores samspil og kontakt:

At tale og udtrykke sig

så man selv tager ansvaret for sine følelser og behov - at blive på egen banehalvdel.

At lytte og sætte fokus på andres følelser og behov

hvilket gør det lettere at reagere med respekt og forståelse, i stedet for at gå i forsvar eller til angreb.

Keld krølle som feedback

Hertil har IVK-instruktør Keld Kunze tilføjet, hvad han kalder

• ”Kelds krølle”: ”Hvad siger du til det?” 

Han har denne ”krølle” med for at få en feedback på anmodningen om handling.

Bevidstgørelse af udtryk og følelser

Hvad enten vi skal udtrykke noget eller være modtagende er det disse fire elementer, interaktionen skal bygge på. Rosenberg giver i sin bog mange gode eksempler på, hvilke ord der kan bruges, og han anbefaler, at udtryk for følelser udvides bevidst, så det ikke blot bliver nogle overbegreber som f.eks. ”jeg er ked af det/glad/angst” – men at man bevidstgør sig omkring udtryk og følelser.

Et sprog fra et ærligt, kærligt hjerte

I det lille kompendium fra det danske IVK-center beskrives Rosenbergs teorier meget sekterisk. Det er derfor en lettelse at læse hans egen definition, at sproget skal komme fra et ærligt, kærligt hjerte og med baggrund i et humanistisk menneskesyn.

At nå hinanden

Møder vi andre mennesker med empati, kan vi nå hinanden, og her er Rosenberg på linje med mediationsmodellen, hvor en god konfliktmægler skal være god til at lytte, være upartisk, lade folk tale ud, hjælpe uden at bestemme.

Til toppen

Kommunikation, som skaber mure

Faldgruber ved konfliktløsning er at

• dømme

• analysere

• forhøre

• belære

• advare

• formane

hvilket Rosenberg kalder kommunikation, som skaber mure (livsfremmed kommunikation).

Sufipoeten Rumi siger:

”Out beyond ideas of wrongdoing and rightdoing there is a field. I’ll meet you there.”

Rosenberg angiver eksempler på kommunikation, som skaber mure:

• Give den anden ansvar for sine følelser.

• Bruge du-sprog.

• Moralske fordømmelser.

• Give andre skyldfølelse, skam eller angst.

• Sammenblande person og sag.

• Bruge sammenligninger.

Disse "mur-skabere" vil få personen til at foretrække at mødes "out of that field". Denne livsfremmede kommunikation skaber vold og er i sig selv vold.

Til toppen

At iagttage uden at vurdere

Effekten af vurderende udtalelser

"Du er et skrækkeligt rodehoved, - du rydder aldrig op på dit værelse..." Den sætning kan forældre nikke genkendende til, - den har været sagt adskillige gange, og effekten - nemlig oprydning - er udeblevet.

Krav og fordømmelse

Her er sammenblanding af iagttagelse og vurdering, og det må nødvendigvis afstedkomme, at personen, som udsagnet er rettet imod, må forsvare sig. Det er kritik af personen, ikke en iagttagelse eller udtryk af fakta eller hvad vi føler, anmodning om handling ej heller, og dog bliver der sagt "du rydder aldrig op" - det er faktisk et krav og en fordømmelse!

Specifikke iagttagelser

Rosenberg skriver: "IVK fordrer ikke, at vi er fuldstændig objektive og afholder os fra at vurdere. Det kræver kun, at vi fastholder en adskillelse mellem vore iagttagelser og vore vurderinger. IVK er et processprog, som søger at begrænse statiske generaliseringer; i stedet skal vurderinger funderes på iagttagelser, der er specifikke hvad angår tid og sammenhæng.

Til toppen

At identificere og udtrykke følelser

At beskrive vores følelsestilstand

Vores repertoire af skældsord (ulvesprog) er ofte større end vores forråd af ord, der gør det muligt for os tydeligt at beskrive vores følelsestilstand.

Ved at udvide vores ordforråd af følelser, ved at kunne udtrykke vores sårbarhed specifikt, kan konflikter lettere løses. Her er det også vigtigt at huske forskellen på udtryk af følelser, versus opfattelsen af hvad man synes om sig selv - og også at skelne mellem egne følelser og hvordan man synes, andre reagerer eller opfører sig overfor én.

Til toppen

At tage ansvar for egne følelser

Når vi hører et negativt budskab, er der fire valgmuligheder:

1. Rette bebrejdelserne mod os selv.

2. Rette bebrejdelserne mod andre.

3. Fornemme vore egne følelser og behov.

4. Fornemme andres følelser og behov.

At møde os selv og andre med empati

Ved at vælge at rette fokus på de to sidste valgmuligheder, møder vi vore medmennesker og os selv med empati.

Følelsesmæssigt slaveri

De to første valgmuligheder, når vi hører negative budskab, kalder Rosenberg for "fase 1 og 2", "følelsesmæssigt slaveri" og "utålelig": Vi føler vrede, - og i denne fase kan vi være stejle og usmidige. Vi vil ikke være følelsesslaver, men er endnu ikke nået til næste fase: følelsesmæssig frigørelse, at vi påtager os ansvaret for egne mål og handlinger.

Til toppen

Anmodning om handling, så vore liv bliver rigere

At anmode specifikt, når vore behov ikke tilfredsstilles

Det fjerde og sidste trin i IVK-modellen angår spørgsmålet om, hvad vi gerne vil anmode andre om, så vores liv bliver rigere. Når vores behov ikke tilfredsstilles, følger vi op på tilkendegivelsen af det, vi iagttager, føler og har behov for med en specifik anmodning.

Afsnittet i Rosenbergs bog er fuldt af illustrative eksempler på, hvordan en anmodning kan fremsættes.

Empati og ærlighed skal være i højsædet

Jo mere afklaret omkring egne ønsker, jo større er chancen for at få ønsket opfyldt. Fremføres anmodningerne som krav, hvad man nemt kan komme til, opfattes det af modparten som angreb, kritik, bebrejdelser, så også her skal empati og ærlighed være i højsædet. Det er nok i denne fase, at det er meget svært ikke at komme til at tale "ulvesprog"!

Til toppen

Det der virker så enkelt - er ikke så enkelt endda.

Øvelse gør mester

I alle fire faser lurer ulven lige om hjørnet! Er man sig det bevidst, kan en girafunge forhåbentlig trænge ulveungen i baggrunden. Og som sagt: Øvelse gør mester. - Mestre bliver vi nok aldrig, men selv babygiraffer kan gøre livet og kommunikationen berigende og livsfremmende frem for livsfremmed!