Hvis du fx tegner en tegning, skriver en tekst eller tager et fotografi har du ejendomsretten til det.
Hvis andre vil bruge det, skal de spørge dig om lov.
Det samme gælder for alt det du finder i bøger, blade, aviser eller på internettet.
Der er nogen, der ejer det.
Det betyder, at du skal vælge imellem disse to:
Et referat af noget, som er sket, hvor du ikke var med
En reportage om noget, du selv har oplevet
Uanset hvad du vælger, skal du huske, at dit emne skal være væsentligt for andre, aktuelt, noget mange kan identificere sig med, handle om en uløst konflikt, være en sensation eller en positiv hverdagshistorie.
Find ud af, hvad der er sket, som kunne være interessant for andre at læse en artikel om
Skaf oplysninger ved at spørge dem der var med til det, du vil skrive om
Brug de 5 hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan) til at få alle de nødvendige svar, og skriv dem ned
Tænk over, hvad du har oplevet, som kunne være interessant for andre at læse en artikel om
Tænk over, hvilke oplysninger du vil formidle, du er hovedvidnet i din artikel
Svar selv på de 5 hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan), og skriv svarene ned
![]()
Journalisterne får deres stof fra mange kilder.
De opbygger som regel selv et stort netværk af pålidelige kilder.
Det kan fx være politiet, det offentlige eller sportsklubber.
De kan også bruge telegrambureauer, biblioteket, registre ol.
Journalisterne behøver ikke at opgive deres kilder, men det er strafbart at dække over en forbrydelse.
Officielle webadresser, fx statslige og ministerielle sider er ret pålidelige kilder.
Nogle kilder skal man passe på med at bruge:
Kilder fra internettet, fx private hjemmesider eller hjemmesider, hvor kilden er svær at identificere.
Kilder hvor der er for meget sammenfald med egne interesser.
Kilder man personligt godt selv kan lide - det går ud over objektiviteten.